Del: - -

Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – kom med på gratis ErgonomiLab

Kom med til 3 timers gratis Ergonomilab med BFA’s erfarne arbejdsmiljøkonsulenter. Her får I både faglig viden, sparring og mulighed for at afprøve målrettede værktøjer. Det foregår i både Frederikshavn , Vejle og Rønne i løbet af oktober måned.

3 timer med faglig viden, sparring og værktøjer

På 3 timer giver erfarne arbejdsmiljøkonsulenter fra BFA viden, sparring til konkrete udfordringer og gennemgang af udvalgte værktøjer fra BFA til at styrke det ergonomiske arbejdsmiljø. I får mulighed for at få værktøjer i hænderne og blive inspireret til, hvordan I selv kan bringe det i spil.

Sammen dykker vi ned i ergonomiske arbejdsmiljøproblematikker, undersøger scenarier og finder løsninger til at understøtte et sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø på din/jeres arbejdsplads.

Målgruppe

ErgonomiLab er for dig, der er ansat i hjemmeplejen og indenfor døgnområdet (plejehjem, forskellige former for botilbud både inden for social- og ældreområdet).

Få værktøjerne i hænderne

Eftermiddagen vil tage udgangspunkt i dele af BFA’s otte handlingspakker inden for forflytning særligt ”Brug borgeren som ressource” og ”Tag ansvar for kroppen” og tager også fat i det nyere dialogværktøj omkring smerter ”Tal om smerter – tag handling sammen”.

Materialet ”Brug borgeren som ressource” har blandt andet været i spil i Vordingborg Kommune. Nura Subasic, arbejdsmiljøkoordinator i Center for Socialpædagogik fremhæver:

- Borgerne skal have et godt og langt liv, og det handler også om at bibeholde og udvikle de kompetencer, de har. Så indsatsen hjælper både borgerne og vores arbejdsmiljø. Det er win-win.

Praktisk info

Alle deltagere på dagene får materialerne med hjem, så man selv kan arbejde videre med at understøtte et sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø på egen arbejdsplads.

BFA stiller med to erfarne arbejdsmiljøkonsulenter fra besøgsteamet, sørger for materialer, lokale og forplejning. Transporten til og fra lokationen sørger I selv for.

Deltagelse er gratis uanset, hvor mange I deltager fra samme arbejdsplads, men tilmelding er nødvendig.

Du og evt. kolleger tilmelder jer blot det ErgonomiLab, som er mest bekvemt for jer. Der er deltagerbegrænsning og fordeling af pladser efter først-til-mølle-princippet.

Hvem kan være med?

Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og -koordinatorer, forflytningsvejledere og -koordinatorer, TR’ere, ressourcepersoner, arbejdsmiljøgrupper og TRIO’er på døgninstitutionsområdet eller i hjemmeplejen.

Tilmeld dig her

By Dato for afholdelse Tid Tilmeld dig Tilmeldingsfrist
Frederikshavn 1. oktober 2024 kl. 13-16 Tilmelding 1. september 2024
Vejle 2. oktober 2024 kl. 13-16 Tilmelding 28. juni 2024
Rønne 31. oktober 2024 kl. 13-16 Tilmelding 30. september 2024

Har du brug for at vide mere?

Har du brug for at vide mere om ErgonomiLab, så kontakt arbejdsmiljøkonsulent Trine Juel Billum på mail tjb@bfa.dk / telefon 49 40 01 13 eller arbejdsmiljøkonsulent Susanne Nilherd Halle på mail snh@bfa.dk / telefon 49 40 29 44.

Har du spørgsmål til selve tilmeldingen, så kontakt råds-og projektsekretær Terese Thomsen på mail tth@bfa.dk og telefon 27 84 78 03.

Læs om tidligere afholdt ErgonomiLab: BFA’s ErgonomiLab var en øjenåbner (godtarbejdsmiljo.dk)

Læs mere om besøgsteamet

Læs her, hvad Vordingborg Kommune blandt andet har fået med til at understøtte det ergonomiske arbejdsmiljø

De otte handlingspakker Forflyt med omtanke

BFA’s univers Tal om smerter – tag handling sammen


Senest revideret den 3. maj 2024